Commonrail motorstyring/Grundl. testerkursus

Fag til kurset:
Commonrail motorstyring
Skolefagkode: 48537
Varighed: 3,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 642,00 kr.
Pris for ledige: 2482,40 kr. (Kontakt dit jobcenter)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 2482,40 kr.

Målgruppe
Uddannelsen henvender sig til faglærte mekanikere, der har eller ønsker at arbejde med service og reparation af person- og lastvogne.

Formål:
Deltageren opnår viden om opbygningen samt funktionen af forskellige typer af commonrail systemer, f.eks. høj- / lavtrykspumpe typer, injektorer typer samt tryk- og mængderegulerede systemer.

Indhold:
Deltageren opnår viden om opbygningen og funktionen af forskellige typer af commonrail systemer, herunder fx høj- og lavtrykspumpetyper. Derudover opnår deltageren viden om injektor typer samt tryk- og mængderegulerede systemer, og sikkerhedsforanstaltninger ved arbejde på højtryks commonrail systemer.På baggrund af denne viden kan deltageren: - ved brug af en diagnosetester, tilrettelægge og foretage kontrol, udmåling og fejlfinding på et commonrail motorstyringssystem på baggrund af fabrikantens forskrifter, og relevant måledata.- udmåle og vurdere systemets tilstand, herunder fx motorens mekaniske tilstand, gløderør og gløderørsstyring, turbo og ladetryksstyring, injektorer, reguleringsventiler eller relevante sensorere/akuatorer.
Grundlæggende testerkursus, autoområdet
Skolefagkode: 48106
Varighed: 1,0 dage
Timer pr dag: 7,4

Deltagerpris: 214,00 kr.
Pris for ledige: 1000,80 kr. (Kontakt dit jobcenter)
Pris udenfor AMU-målgruppe: 1000,80 kr.

Målgruppe
Uddannelsesmålet retter sig primært mod personer, der arbejder eller ønsker arbejde inden for service og reparation af personvogne.

Formål:
Deltageren får indsigt i fejlsøgning og servicering med diagnoseudstyr på personvogne.

Indhold:
Deltageren får indsigt i at følge testerproducentens forskrifter samt håndtere og anvende elektronisk testudstyr (diagnosetestere) på en sikkerhedsmæssigt korrekt måde i forhold til køretøjsfabrikanternes forskrifter. Deltageren får endvidere indsigt i tilhørende software-applikationer, herunder udlæsning af måleværdier og udlæsning samt sletning af fejlkoder.